Min baggrund
Jeg er uddannet markedsføringsøkonom, blev uddannet clairvoyant i 2024 og har siden drevet egen virksomhed. Gennem de seneste år har jeg samarbejdet med mere end 30 brands og coaches inden for markedsføring, personlig branding og digital vækst.
Selvom jeg elskede den kreative proces og at bygge virksomheder op, opdagede jeg med tiden, at mit største kald ikke var at markedsføre produkter – men at hjælpe mennesker. Jeg blev gang på gang draget mod de dybere samtaler, mønstrene bag vores handlinger og det øjeblik, hvor et menneske begynder at se sig selv med nye øjne.
I dag kombinerer jeg intuition og coaching for at hjælpe kvinder med at skabe større klarhed, styrke relationen til sig selv og tage modige skridt mod det liv, de ønsker.
I en session tager vi udgangspunkt i din nuværende situation, ser på hvor du gerne vil hen, og undersøger, hvad der holder dig tilbage. Du går derfra med nye indsigter, konkrete værktøjer og en tydelig retning for dine næste skridt.
"Vi leder ofte efter tryghed alle de forkerte steder, indtil vi opdager, at den altid har boet i os selv."
I mange år troede jeg, at hvis bare jeg arbejdede hårdere, præsterede mere eller fandt den rigtige relation, så ville jeg endelig føle mig hel.
Men uanset hvor meget jeg opnåede, blev følelsen ved med at følge med.
Det ændrede sig først, da jeg begyndte at vælge mig selv. Ikke fordi det var den nemme vej, men fordi det var den ærlige.
Jeg lærte, at den stærkeste version af mig ikke blev skabt gennem præstation, men gennem tillid til mig selv, min intuition og modet til at træffe svære valg.
Det er den rejse, jeg i dag hjælper andre kvinder med.
Et trygt rum, hvor du ikke skal være mere, end du er. Hvor du kan skabe klarhed, styrke relationen til dig selv og tage de næste skridt mod et liv, der føles som dit eget.